”Jeg har forstået den sådan, at den ikke skal forstås” – når 6.A. læser Franz Kafka
DOI:
https://doi.org/10.5617/adno.1391Emneord (Nøkkelord):
fagdidaktik, litteraturundervisning, uforudsigelighed, defamiliesering, adkomst, Franz KafkaSammendrag
Hvilke tekster kan man tillade sig at præsentere for børn i skolens undervisning? Det er det hovedspørgsmål, der stilles i denne artikel. Artiklens afsæt er et observations- og interviewstudie af en dansk 6. klasses læsning og analyse af tekster af forfattere som Franz Kafka, Fjodor Dostojevskij og Marcel Proust. Med udgangspunkt i en antagelse om, at litteratur for børn ikke nødvendigvis skal tilgodese børns interesser og umiddelbare lyst, men indimellem også være litteratur, som de ikke nødvendigvis forstår – noget der flytter, stiller spørgsmål og måske endda chokerer – undersøges forsøgsvis en type litteratur, som ellers udgrænses fra skolens litteraturundervisning, og herigennem diskuteres forestillinger om, hvad litteratur for børn er eller kan være. I denne diskussion præsenteres tre teoretisk forankrede begreber, nemlig uforudsigelighed, defamiliesering og adkomst, som efterfølgende anvendes til at få greb om den empiriske del af undersøgelsen. Artiklen forsøger ikke at fremstille et unuanceret billede af, at alle børnene er lige begejstrede for de nye tekster. Men den fremviser et billede af en klasse, hvor der bliver ført eksplosive litteratursamtaler om dem – og uanset, om man er et af de børn, der synes godt om teksterne, om man bliver irriteret, udfordret eller provokeret af dem, bliver de aldrig oplevet som intetsigende eller uvedkommende. Dermed kan artiklen også betragtes som en diskussion af den udprægede fagdidaktiske indstilling, at læreren skal vælge litteratur, der er særligt tilpasset børn: litteratur med ”en typografi og et layout, som gør den tilpas let at læse, og en sproglig form og en begrebsverden, som er passende i forhold til elevernes udvikling”, som det fx hedder i styringsdokumentet Fælles mål, der i Danmark anvendes til planlægning af den daglige undervisning (UVM, 2009, s. 41).
Nøgleord: fagdidaktik, litteraturundervisning, uforudsigelighed, defamiliesering, adkomst, Franz Kafka
Abstract
Which texts can justifiably be presented to children as part of teaching in school? That is the main question posed in this article. The point of departure for the article is an observational and interview study of a Danish sixth grade’s reading and analysis of texts by authors like Franz Kafka, Fyodor Dostoyevsky and Marcel Proust. Based on an assumption that children’s literature should not necessarily focus on children’s interests and immediate impulses but occasionally also be literature which they do not necessarily understand – something that gets them to think, to ask questions and maybe even give them shocks – a kind of literature that is studied experimentally is otherwise marginalized from the school’s teaching of literature, thereby highlighting current assumptions about what children’s literature is or can be. This discussion presents three concepts rooted in theory, i.e. unpredictability, defamiliarization and entitlement, which are subsequently used to get to grips with the empirical part of the study. The article does not attempt to depict a hard-and-fast picture of all children being equally enthusiastic about the new texts. Instead it presents a picture of a class in which lively literary conversations are conducted. And irrespective of whether the child is one of those who enjoys the texts, whether the children are irritated, challenged or provoked by them, they are never experienced as trivial or irrelevant. Thus this article can also be regarded as a discussion of the distinctly specialist-didactic view that the teacher must choose literature specially geared towards children; literature with “a typography and layout that make it suitably easy to read, and a linguistic form and conceptual world appropriate to the pupils’ development”, as stated for example in the guideline document Fælles mål [Common Goals] used to plan day-to-day teaching in Denmark (Ministry of Education (UVM), 2009, p. 41).
Keywords: subject-related education, literature teaching, unpredictability, defamiliarization, Franz Kafka.
Nedlastinger
Publisert
Hvordan referere
Utgave
Seksjon
Lisens
Innhold publisert
i tidsskriftet Acta Didactica er - dersom ikke annet er uttrykt - lisensiert gjennom Creative Commons Lisens BY-NC-ND-4.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0/). Dette betyr at innhold kan kopieres, distribueres og spres i hvilket som helst medium eller format, så lenge disse vilkårene er fulgt:
- Kreditering: Du må oppgi korrekt kreditering og oppgi en lenke til lisensen.
- Ikke-kommersiell bruk: Du kan ikke benytte materialet til kommersielle formål.
- Ingen bearbeidelser: Du kan ikke distribuere bearbeidete versjoner av materialet.
NB: Creative Commons-lisensen gir deg ikke nødvendigvis alle de tillatelser som er nødvendig for din tiltenkte bruk. For eksempel kan andre rettigheter, som reklame-, personvern-, eller ideelle rettigheter, sette begrensninger på hvordan du kan bruke materialet.
Forfattere som publiserer i Acta Didactica aksepterer følgende vilkår:
- Forfatter(ne) beholder opphavsretten til artikkelen og gir Acta Didactica rett til første publisering, samtidig som artikkelen blir lisensiert under Creative Commons Lisens BY-NC-ND-4.0. Denne lisensen tillater deling av artikkelen for ikke-kommersielle formål, så lenge forfatteren og første publiseringssted Acta Didactica krediteres. Lisensen tillater ikke publisering av bearbeidede versjoner av artikkelen.
- Forfatteren står fritt til å publisere og distribuere arbeidet/artikkelen etter publikasjon i Acta Didactica, så lenge det henvises til tidsskriftet som første publiseringssted. Innsendte bidrag som er antatt for publikasjon eller som er til vurdering i Acta Didactica kan ikke samtidig være under vurdering for publikasjon i andre tidsskrifter, antologier, monografier eller lignende. Ved å sende inn bidrag aksepterer forfatteren at bidraget publiseres digitalt i Acta Didactica.