Børnebibelen som kulturelt erindringssted mellem kirkekristendom og kulturkristendom
DOI:
https://doi.org/10.5617/pri.6956Sammendrag
Børnebibelen som genre har i de seneste årtier oplevet en bemærkelsesværdig op-
blomstring og popularitet. Denne artikel undersøger en række populære børnebibler på det danske marked som udtryk for kristen og samfundsmæssig erindringsmobilise-
ring (fx de Vries 1960, Møllehave 1996, Lindhardt 1998, Barrett 2010 og Jessen 2016). Hvor den autoriserede bibel udgør et delvist glemt arkiv, afspejler børnebiblerne den kulturelt erindrede bibelkanon. Artiklen undersøger, hvordan børnebiblerne konstruerer det bibelske i kraft af mekanismer som selvnormativisering, synkroni og syntopi, værdibaseret selektion, intratekstuelle forbindelser, tekstharmonisering og kulturel tilpasning. De danske børnebibler fastholder det bibelske i den kulturelle erindring ved at favne både kirkekristendom og kulturkristendom.
Nøgleord: børnebibler – kulturel erindring – Aleida Assmann – kulturel transmission – erindringssteder – evangelieharmonier – kirkekristendom – kulturkristendom
Abstract
In Denmark, children’s’ bibles constitute a flourishing genre that has produced several bestsellers during the past decades. This article investigates some of the most popular examples on the Danish market as sites of cultural memory and as constructions of “the biblical.” Whereas the official bible has become a partly forgotten archive, children’s bibles reflect the actual canon in cultural memory. The article discusses how children’s bibles function as sites of cultural memory by means of self-normativization, synchrony and syntopy, value-based selection, intratextual systematization, harmonization, and cultural adaptation. Danish children’s bibles aim to maintain “the biblical” in Danish cultural memory by presenting biblical narratives as foundational to both Christianity and culture.
Key words: children’s bibles — cultural memory — Aleida Assmann — cultural transmission — lieu de mémoire — gospel harmonies — modern Christianity
Nedlastinger
Utgave
Seksjon
Lisens
Innhold publisert i utgaver av tidsskriftet Prismet utgitt før 2017 er beskyttet av Lov om opphavsrett til åndsverk (https://lovdata.no/dokument/NL/lov/1961-05-12-2). Dette betyr at tekst og bilder publisert i disse årgangene av tidsskriftet kun kan deles og re publiseres med skriftlig tillatelse fra forfatter og/eller fotograf.
Fra og med årgang 2017 er innhold i tidsskriftet Prismet - dersom ikke annet er uttrykt - lisensiert gjennom Creative Commons Lisens BY-NC-4.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0/). Dette betyr at innhold kan kopieres, distribueres og spres i hvilket som helst medium eller format, så lenge disse vilkårene er fulgt:
Kreditering: Du må oppgi korrekt kreditering, oppgi en lenke til lisensen, og indikere om endringer er blitt gjort. Du kan gjøre dette på enhver rimelig måte, men uten at det kan forstås slik at lisensgiver bifaller deg eller din bruk av verket.
Ikke-kommersiell bruk: Du kan ikke benytte materialet til kommersielle formål.
NB: Creative Commons-lisensen gir deg ikke nødvendigvis alle de tillatelser som er nødvendig for din tiltenkte bruk. For eksempel kan andre rettigheter, som reklame-, personvern-, eller ideelle rettigheter, sette begrensninger på hvordan du kan bruke materialet.
Forfattere som publiserer i Prismet aksepterer følgende vilkår:
Forfatter(ne) beholder opphavsretten til artikkelen og gir Prismet rett til første publisering, samtidig som artikkelen blir lisensiert under Creative Commons Lisens BY-NC-4.0. Denne lisensen tillater deling av artikkelen for ikke-kommersielle formål, så lenge forfatteren og første publiseringssted Prismet krediteres.
Forfatteren står fritt til å publisere og distribuere arbeidet/artikkelen etter publikasjon i Prismet, så lenge det henvises til tidsskriftet som første publiseringssted. Innsendte bidrag som er antatt for publikasjon eller som er til vurdering i Prismet kan ikke samtidig være under vurdering for publikasjon i andre tidsskrifter, antologier, monografier eller lignende. Ved å sende inn bidrag aksepterer forfatteren at bidraget publiseres både digitalt og i trykt utgave av Prismet.